Børnene i Blæksprutten

Børn i Blæksprutten startede på den måde, at forældrene tog deres børn med i Blæksprutten. Det kunne godt skabe en del problemer, for der var ikke rigtig nogen der tog sig af de børn der kom! Børnene skulle hele tiden prøve grænser af med de voksne i Blæksprutten, og det gav indimellem tumulter. Men så fandt vi på den geniale ide, at ansætte en børnemedarbejder til at give børnene nogen tilbud. Det må siges, at det var lykken. Børnene fik deres eget værelse som de kunne sige, at det var deres sted. Og der ku’ de larme, og få læst historie, spise popcorn, tegne, male. Ja, kun fantasien kan sætte grænse for hvad børnene foretager sig på deres værelse. Børnene har deres eget aktivitetsprogram, og nogen gange er aktiviteterne sammenfaldende med de voksenes aktiviteter. Efter at børnene har fået en der tager sig tid til at tage sig af dem, så er børnene virkelig blevet et plus i hverdagen i Blæksprutten.

 

Børnemedabejderen er der om onsdagen fra kl.16-21, men børnene er også velkomne de andre åbningsdage. Onsdag altså " børnedag " i Blæksprutten, hvor børnene kan deltage i aktiviteterne. Aktiviteterne foregår på børneværelset, værkstedet, spillerummet eller ude af huset. Hvis et barn har problemer med et eller andet, så bliver der taget fat om det med det samme for vente kan det sjældent for børn af psykisk syge, de har vist oplevet ventetid nok i deres liv.

 

 

 

 

Efterårsferiedagbog 2015

 

For Børn i Blæksprutten på Mallorca

 

Lørdag d. 10-10-2015:

Vi mødtes i Bornholms Lufthavn klokken kvart i 12. Gabi og Rianns far gav os hver en stor pose slik og så fløj vi med DAT til Kastrup Lufthavn. Vi hentede kufferterne og tog dem med på Burger King, hvor vi spiste frokost. Mætte gik vi til Terminal 2 og tjekkede ind hos Primera Air og videre gennem sikkerhedskontrollen, hvor Gabi blev udtaget til stikprøvekontrol og testet for narkotika på hænderne.

 

Vi købte godt med vand, sodavand og juice til flyveturen. Vi fordelte væsken og medbragte kiks, pebernødder, chokoladebarer og slik mellem os og så slappede vi af, mens vi ventede i gaten.

 

Klokken 17.15 fløj vi til Mallorca, en spansk ø med omkring 870.000 indbyggere i øgruppen Balearerne i Middelhavet. Vi ankom til lufthavnen i hovedstaden Palma de Mallorca klokken 20.10 og ventede længe på bagagen, men alle fik deres kufferter. Det var blevet mørkt for flere timer siden, men temperaturen var alligevel 25,4 grader celcius og der voksede palmetræer på parkeringspladsen, hvor transferbussen ventede. Det tog en time at køre til byen Can Picafort i Alcudiabugten. Vi ankom til vores hotel, Ses Roquetes, klokken 22.20 og fik anvist vores 2 lejligheder af Jordi, som ejer hotellet. Vi aftalte sengepladser og gik så i byen og spiste pizzaer med meget ost på på Restaurant Mama Mia lige i nærheden.

 

Tilbage på Ses Roquetes skrev vi dagbog og børstede tænder, inden Niels læste godnathistorie højt. Det var "Hvem er det, der snakker?" skrevet af Thomas Hartmann fra bogen "Stå op: Godmorgenhistorier af 11 danske stand-up-komikere".

Godnat.

 

Søndag d. 11-10-2015:

Vi stod op i klatter mellem kl. 7 og 9. Da alle var oppe, gik vi morgentur på den bilfri promenade langs stranden og kiggede på spisesteder. Vi endte med at spise engelsk morgenmad med store tykke baconskiver på en restaurant lige ved siden af hotellet.

 

Tilbage på hotellet badede vi i svømmepølen. Der står Ses Roquetes med store bogstaver på bunden. Vandet var koldt, men rart.

 

Vi bor på 2. sal i Hotel Ses Roquetes på Hernán Cortés nummer 2 i et tidligere fiskerleje, der hedder Can Picafort med 4500 indbyggere. Fra altanerne med marmorgulve, der er behagelige at gå på med bare tæer, kan vi se lige ned i svømmepølen og på stranden, der ligger cirka 25 meter væk.

 

Der er et soveværelse og en stue med tekøkken og køleskab i hver lejlighed + et toilet med badekar og bruser. Mie og Jannik har det ene værelse og Gabi og Riann det andet, så Anne, Mikkel og Niels sover i stuerne på sovesofaer. Vi sover kun med lagen og tæppe på – dyner bruger man ikke her på øen.

 

Ses Roquetes betyder små klipper og i strandkanten ud for hotellet ligger der da også nogle få klippestykker, som det eneste sted på den 14 kilometer lange sandstrand i Alcudiabugten, hvor der troner høje klipper i begge ender af den smukke bugt.

 

Klokken 12 gik vi til møde med de andre nyankomne gæster og 2 guider fra Sun Tours, som fortalte en hel masse. Efter mødet meldte vi os til 3 guidede ture, som vi glæder os til. Vi skal på rundtur i bjergene ved Cap Formentor med indlagt badning og sejltur, Vi skal i Dragegrotterne og på marked i Sineu og vi skal besøge en økologisk appelsinplantage.

 

Efter mødet gjorde vi klar til byvandring og fik feriens første lommepenge af Blæksprutten - 10 Euro hver. Blæksprutten giver lommepenge til alle deltagerne på børnegruppens ferierejser, også de voksne, til gengæld må man ikke tage sine egne penge med. På den måde har vi lige mange lommepenge alle sammen og det er godt for fællesskabet.

 

Så spadserede vi en tur gennem byen. Først gik vi hen til mødestedet for udflugten til appelsinlunden, så vi kendte ruten og derefter gik vi gennem en gågade med butikker og restauranter. Vi købte postkort og frimærker og de fleste fik brugt deres lommepenge i gågaden og de tilstødende gader. Vi fik handlet ind til morgenmad og frokost de kommende dage og Mie, Riann og Gabi købte hver en flot kjole. Det var samme slags kjole, men i 3 forskellige farver og Niels hjalp dem med at prutte prisen ned. Niels kiggede på Messitrøjer, men de var for dyre til en dags lommepenge.

 

Klokken 18 var vi tilbage på Ses Roquetes og skiftede til badetøj. Vi gik de 25 meter ned til havet og fandt et sted uden tang og badede i Middelhavet, som er meget salt. Østersøen indeholder cirka 1% salt, men Middelhavet indeholder hele 4% salt. Det var sjovt at hoppe i de store bølger. Det nærmede sig solnedgang og himlen og havet havde mange flotte farver, der skiftede med få minutters mellemrum. Skyerne var også flotte og lige før solen gik ned lyste klipperne i begge ender af Alcudiabugten op i stærke flammefarver.

 

På tilbagevejen til hotellet valgte vi et spisested, som vi vendte tilbage til efter en tur i svømmepølen, brusebad og tøjskifte.

 

Restaurant Pirates lavede god mad til os. Mikkel og Niels spiste den lokale specialitet Paella, som er ris med krabber, muslinger, rejer og andet godt fra havet. Vi sad udendørs på promenaden foran Pirates og det vimsede om ørerne på os med tjenere og gadesælgere.

 

Gabi fik det bedste stykke møre og saftige svinekød, hun endnu har smagt. Efter maden fik vi en vitamindrik hver i små seje shotglas. Det var en hemmelig opskrift med kokos og noget mere. Alkoholfri naturligvis.

 

På vej til hotellet reddede vi en stakkels ensom og forladt badebold i den natsorte strandkant, så Mie fik tangfødder igen.

 

Så skrev vi dagbog og børstede tænder, inden Niels læste godnathistorie højt. Det var "Fiona Klarsyn" skrevet af GEO fra bogen "Stå op: Godmorgenhistorier af 11 danske stand-up-komikere".

Godnat.

 

Mandag d. 12-10-2015:

Vi stod mellem klokken 7 og 8. Anne gik til bageren 2 gange. Anden gang var der åbent. De havde chips og slik, men ingen smør, så det måtte vi undvære. Niels prøvede 2 gange at finde vores hotelvært, Jordi, uden held, så vi fik ingen friske håndklæder til dagens udflugt. Jordi passer det lille hotel helt alene og er derfor lidt her og der og allevegne.

Vi spiste morgenmad uden smør og så pakkede vi badetøj, vandflasker og en masse kiks.

 

Klokken 8.30 blev vi hentet af en bus foran hotellet og kørt på rundtur på Cap Formentor, som er Mallorcas nordligste punkt og forbjerg i bjergkæden Serra de Tramuntana, som løber fra nord til syd knap hundrede kilometer langs øens nordkyst. Den kaldes lokalt øens rygrad og huser det højeste bjerg på Mallorca, Puig Major, på 1445 meter.

 

Serra de Tramuntana er en smuk 200 millioner år gammel bjergkæde, som er på Unescos verdensarvsliste for dens store skønhed. Bjergkæden består af spidse højderygge, eroderede kalkstenstårne, taffelbjerge, dybe kløfter og en rå klippekyst, der fortsætter ud i et blankt, mørkeblåt Middelhav.

 

Nogle fik sig en lur i bussen inden første stop, som var en hyggelig lille by på nordkysten. Cala Sant Vicente ligger klemt inde mellem høje bjerge og har en naturhavn i en smuk lille bugt med krystalklart vand, der funklede, da solen kom frem over bjergtoppene. Der bor mange englændere i den lille fiskerby.

 

På busturen fra havet op til udsigtpunktet Cobo Formentor på Cap Formentor lavede guiden en lille konkurrence om, hvem der først så en vild bjergged. Pelsen på den baleariske vildged er rødbrun og hannerne er udstyret med skæg og store bagudvendte spiralformede horn. Hunnerne har til tider også horn. Arten blev bragt til Mallorca cirka år 2000 f.v.t. af Fønikerne og den er et yderst eftertragtet jagttrofæ. Dansk TV har lige vist et afsnit af serien "Nak og Æd", hvor de skød, tilberedte og spiste en vildged på Mallorca.

 

Geeeeed, råbte Niels og vandt konkurrencen. Præmien var en lille køletaske.

Cobo Formentor er Mallorca´s nordøstligste punkt. De sidste 13 kilometer køres på en fantastisk vejkonstruktion, som flere steder er beliggende helt ude på selve klippekanten. Vejen er konstrueret af italieneren Antonio Paretti og bygget af straffefanger i Francotiden, da Spanien var et uhyggeligt fascistisk militærdiktatur. Mallorcas indbyggere kalder Cobo Formentor for ”Mødestedet For Vindene”.

 

Oppe på toppen var udsigten fantastisk med de mange bjergtoppe - nogle med skyhatte på. Vi gik de sidste 200 meter til udsigtspunktet på en muret sti, hvorfra der var et frit fald ned til havet på over 300 meter, så skibene på havet lignede legetøj.

 

Vi kørte ned igen til Port Formentor, en lille havneby i en smuk bugt med en fin sandstrand, hvor vi badede og spiste vores medbragte kiks. Vandet var lidt koldt, indtil man kom under, så var det dejligt. Vi havde 28 grader celcius i dag. Vi så mange små fisk i det klare vand ved havnen. Efter 1½ time blev vi hentet af en mellemstor færge med plads til 76 passagerer. Det var en smuk sejltur på ½ times tid til Port De Pollenca. Vi sejlede bl.a. rundt om en pynt med Mallorcas dyreste hus, der for et par år siden blev solgt for 935 millioner kr. Mie sagde, at det kunne være sjovt at lege gemmeleg der.

 

Bussen hentede os i Port De Pollenca og kørte os tilbage til Can Picafort, hvor vi sagde farvel til vores guide, Andreas.

Vi giver dagens tur 4 blæksprutter på en skala fra 0 -5.

Vi gik direkte ud at handle. Vi købte brød, mælk, smør, syltetøj, en slags cornflakes og leverpostej på dåse mm.

 

Tilbage på Ses Roquetes var der kommet rene håndklæder på værelserne, så da vi havde skrevet postkort, gik vi ned og badede i svømmepølen og bagefter i badekar.

 

Så fik vi lommepenge af Blæksprutten og gik ud i byen og postede postkortene. Det var vigtigt at finde en gul postkasse, ellers kunne det tage måneder, før kortene kom frem, havde nogle af vores søde naboer fortalt. Vi shoppede lidt, inden vi spiste aftensmad på Restaurant Jamaica, hvor alle tjenerne har langt rastafarihår og sjove posede bukser med mange farver.

 

Maden var god og alle blev mætte og også her fik vi vitamindrinks efter maden. Jamaica har samme ejer som Pirates. Vi hyggede lidt på værelserne, inden vi skrev dagbog og børstede tænder og så læste Niels godnathistorie højt. Det var "Zoo-mysteriet" skrevet af Mads L. Brynnum fra bogen "Stå op: Godmorgenhistorier af 11 danske stand-up-komikere".

Godnat.

 

Tirsdag d. 13-10-2015:

Vi stod op mellem 8.30 og 10. Nogle af os har lagt mærke til, at skraldebilen kommer i gaden hver nat mellem klokken 01 og halv 2 og den larmer. Vi har også bemærket, at stranden renses for tang af store traktorer tidligt hver morgen.

 

Klokken 9 gik Niels ned til receptionen og købte biletter til en udflugt til Dragegrotterne i morgen. Sun Tours gav os 5% rabat, fordi de syntes, at det er godt, at Blæksprutten laver ferierejser til børn, som er pårørende til psykisk syge.

 

Klokken 10 var alle oppe og så spiste vi morgenmad i pigernes lejlighed, hvor vi har flyttet stole og bestik ind fra drengenes lejlighed. Vi skrev indkøbsliste og fik lommepenge af Blæksprutten og så gik vi gennem byen og handlede en hel indkøbsvognfuld i et stort supermarked. Det var spændende og anderledes, end hvad vi er vant til hjemmefra. Supermarkedet havde en stor make up og parfumeafdeling og en stor fiskeafdeling, hvor fisk og krabber og flere arter friske blæksprutter lå på is. Ved siden af hang der halve og kvarte tørrede grise i store kroge. Vi købte bl.a to 8 liters vanddunke, fordi man ikke drikker vandhanevand på Mallorca, da det er fyldt med klor og smager dårligt. Til gengæld er der ikke bakterier i vandet pga. kloren, så det går fint at bade og vaske hænder i det.

 

Vi slæbte alle varerne hjem gennem byen i en let støvregn – feriens første regnvejr.

 

Vi spiste frokost i pigernes lejlighed og gik så til gågaden for at bytte Rianns kjole, som har en fejl. Først ville sælgeren have 5 euro for at bytte den, så ville han have 3 euro. Først efter flere minutter gav han sig endelig og byttede kjolen kvit og frit.

 

Lige rundt om hjørnet fandt vi et stoppested til det skinnefri turisttog. Kort efter kom toget. Konduktøren gav os rabat og kørte os gennem Can Picafort i en stor cirkel. Det var en flot tur. Byen var overraskende pæn med mange fine huse i udkanterne. Mens vi kørte, lavede vi en uofficiel optælling af byens dyreliv. Vi talte til 18 heste, 16 hunde, 2 katte og et fly. Togturen tog 3 kvarter og sluttede, hvor den startede.

 

Derfra slentrede vi gennem byen. Vi shoppede lidt og Niels fik endelig efter flere forsøg pruttet sig til en Messitrøje til ½ pris. Vi supplerede dagens indkøb med salt, peber og kaffe og gik så hjem og lavede aftensmad. I pigernes køkken blev der kogt kartofler og lavet champignonsovs og i drengenes køkken blev der stegt koteletter og lavet pandesovs.

 

Maden var god. Da Niels og Anne havde vasket op, gik vi ned i det nærmeste af Can Picaforts utallige små Spar-supermarkeder og købte is og chokoladebarer og derpå hjem igen for at spise dessert. Niels dyppede sin is i en kop kaffe, ligesom nogle gamle damer dypper småkager i kaffe. Lidt senere skrev vi dagbog og børstede tænder, inden Niels læste godnathistorie højt. Det var "Meget mere modig" skrevet af Mette Frobenius fra bogen "Stå op: Godmorgenhistorier af 11 danske stand-up-komikere".

Godnat.

 

Onsdag d. 14-10-2015:

Klokken 7.30 stod vi op til storm med slagregn og store flotte bølger med skumtoppe.

 

Vi spiste morgenmad kl. 8 og smurte madpakker, fyldte drikkedunke og fik lommepenge.

 

Regnen holdt op 5 minutter i 9, lige før vi gik ned til bussen fra Sun Tours. Første stop på dagens udflugt var markedet i Sineu inde midt på øen. Sineus historie går helt tilbage til perioden under romersk herredømme i det tredje århundrede f.v.t. og der har været marked hver onsdag i over 100 år. Det er Mallorcas eneste marked, hvor der handles med levende dyr. Sineu har mange smukke gamle bygninger, herunder kirken Sant Marc, som vi startede med at besøge. Det kostede 1 euro for voksne og damen, vi betalte til, fortalte, at den nuværende spanske konge også havde betalt 1 euro, dengang han var på besøg.

 

Markedet er kæmpe stort og man kan købe alskens lædervarer, solbriller, afrikanske figurer, nødder, frugter, spanske specialiteter, massevis af tøj og en ged.

 

Næste stop var Manacor, som er Mallorcas næststørste by og den grimmeste i følge guiden. Her foregår fabrikationen af mallorca-perlerne, som bliver eksporteret til Europa, Amerika og Asien. I de åbne værksteder kunne vi se, hvordan de ansatte sleb og forarbejdede de falske perler. Falske, fordi man med vilje placerer sandkorn i muslinger, der så indkapsler sandkornene i perlemor. Skal det være ægte perler, skal muslingerne selv have spist sandkornene. Mie syntes, det var fedt, at der var fri Wifi.

Vi fik spist lidt af madpakkerne og så gik turen videre.

 

Tredje stop var havnen i Porto Cristo, hvor der var frokostpause. Vi spiste resten af madpakkerne og gik en tur rundt i bugten langs de stejle klippekanter. Der var nogle små grotter og Anne fandt nogle smukke sten - den ene med et hjerte på. Anne plukkede også en vild olivengren. Blæksprutten gav en is til hver og så skulle vi videre med bussen.

 

Fjerde stop var Dragegrotterne 3 kilometer fra havnen i Porto Cristo.

 

Lige som Bornholm har Mallorca sine egne myter og sin egen overtro. Fx hedder det sig, at en drage forsvarer en kostbar skat i hulerne Cuevas del Drach i Porto Cristo. Ingen har set skatten, så vidt vides, men tæt ved indgangen står en drage af sten, som er hentet op fra grotterne. Hulerne blev første gang nævnt i tekster fra år 1338, men blev først undersøgt nærmere i år 1896 af franskmanden Edouard Alfred Martel, som også opdagede store underjordiske søer.

 

Mens vi stod i kø sammen med 800 andre, fandt Anne endnu en sten med et hjerte på.

Nedstigningen foregik gennem et lille hul i jorden, hvorefter gangen snart videde sig ud og vi kom igennem store smukt oplyste imponerende drypstenshuler med stalagmitter og stalaktitter, som er dannet af kalkaflejringer gennem årtusinder. Der var varmt og 80 % luftfugtighed dernede.

 

Nedstigningen endte ved bredden af Europas største kendte underjordiske sø, Lago Martel.

 

Da alle 800 gæster havde sat sig, blev lyset slukket og lidt efter kunne vi høre musik, der kom nærmere og så kunne vi se 3 robåde med lys på og musikere i komme sejlende på søen hen mod tilskuerpladserne. De spillede 3 korte stykker klassisk musik og sejlede væk igen. Musikken er komponeret af Frédéric Chopin i vinteren 1838 til 1839, mens han boede på Mallorca i håb om, at det milde klima ville gavne hans helbred. Efter musikken sejlede vi med en robåd hen til trappen med 139 trin op til overfladen. Vandet var glasklart og årerne lavede en sjov rytmisk lyd. Tilbage på jordens overflade fortalte guiden, at det havde regnet kraftigt den sidste time, men nu var det tørvejr igen. På vej til bussen, passerede vi Dragestenen med de 1000 hoveder, som gav navn til grotterne.

 

Femte og sidste stop på dagens tur var en keramik og likørforretning, hvor man kunne prøvesmage 24 lokale likører. Det gjorde vi selvfølgelig ikke, men vi fik shoppet lidt, inden turen gik tilbage til Ses Roquetes, hvor vi slappede af en times tid.

Vi giver dragegrotteturen 5 blæksprutter.

 

Så opdagede vi, at Mie og Janniks badetøj var blæst ned fra altanen i nattens blæsevejr og landet på taget af naborestauranten. Jannik, Anne og Niels kunne ikke finde Jordi nogen steder og gik derfor selv på opdagelse efter en stige og fandt en bagerst i et kælderrum.

Bevæbnet med stige og kost gik de ud på gaden og fortalte tjeneren i restauranten om situationen. Han grinede og sagde, at vi gerne måtte prøve at få fat i badetøjet. Folk på altanerne og de forbipasserende fulgte med i redningsaktionen, da Niels klatrede op på stigen og strakte sig, så han kunne fiske badetøjet med kosten.

 

Kost og stige blev stillet pænt på plads og så gik vi ned ad promenaden til Restaurant Steak House Oasis, hvor vi spiste aftensmad.

På vej tilbage til Ses Roquetes fik pigerne lavet afrofletninger og påsat en farverig fletsnor hver i deres højre hårsider lige over ørerne. Det så godt ud.

 

Så skrev vi dagbog og børstede tænder, inden Niels læste godnathistorie højt. Det var "Hvem gider egentlig være prinsesse?" skrevet af Sanne Søndergaard fra bogen "Stå op: Godmorgenhistorier af 11 danske stand-up-komikere".

Godnat.

 

Torsdag d. 15-10-2015:

Vi stod op klokken 7.30 og spiste morgenmad klokken 8. I dag smurte vi ikke madpakker, fordi der var frokost inkluderet i dagens tur.

 

Klokken 8.55 blev vi hentet af en minibus fra Sun Tours og satte kurs mod Soller, der ligger tæt ved kysten på bagsiden af Mallorcas rygrad, bjergkæden Serra de Tramuntana. Soller ligger i den anden ende af rygradden i fht. Cap Formentor, så vi fik en lille times køretur langs de smukke bjerge med et stort åbent landbrugsområde på den anden side. Vi kom forbi det højeste bjerg på Mallorca, Puig Major, på 1445 meter.

 

Da vi nærmede os udkanten af Palma de Mallorca drejede vi ind mod bjergene og efter cirka 7 kilometer kørte vi gennem en 5 km lang tunnel og på den anden side lå Soller.

Minibussen drejede væk fra hovedvejen og kørte gennem den smukke gamle bys smalle kringlede gader og parkerede i udkanten nær ved foden af Serra de Tramuntanas nøgne klippevægge. Bjergkæden er plettet med tusind år gamle mandel-, appelsin- og oliven-plantager. Mange af de stejle skråninger er tæmmet med sirlige terrasser og de små kilder og vandløb er kanaliserede og risler ned langs bjergsiderne.

 

Vi gik det sidste stykke vej hen til den økologiske appelsin- og citron-plantage Sa Vinyassa, hvor vi blev budt velkommen med hjemmelavet friskpresset saft af citroner plukket samme dag. Nogle skulle på wc, som lå på bagsiden af huset og der mødte vi 3 kattekillinger. En sort, som var fræk og legesyg; en sortbrun, der var sky og en med halvlang grå pels, som var kælen og fulgte med os rundt i den skønne plantage.

 

Det var en kølig formiddag, men så snart solen tittede frem over bjergkammen, steg temperaturen til over 20 grader Celsius. Soller og Sa Vinyassa ligger i en gryde omgivet af bjerge på 3 sider og en smal passage ned til havnebyen Port Soller.

 

Guiden viste os rundt og vi startede med at se plantagens vejrstation, som bliver brugt til at angive den officielle temperatur for Soller. Derefter fodrede vi høns, der gik frit i en stor indhegning blandt en masse appelsintræer. Hønsene var tamme og spiste gerne af hånden. Det nev lidt i huden, når de pikkede. Der var en stor vanddam med vand, der blev ledt hertil fra bjergene. Der kan være op til 1 million liter vand i dammen, som bliver brugt til at vande hele plantagen på 18.000 m2.

 

Turen fortsatte gennem en citronlund og så mødte vi endelig Juan. Han havde en stor kurv med nyplukkede appelsiner med til os – uhm. Han tilbød os at vaske hænder i strålen fra hans vandkande og så vandede vi lige et citrontræ samtidig, gjorde han smilende opmærksom på.

Juan var bevæbnet med en havesaks i en skede i bæltet og hver gang vi kom til et nyt træ, han ville vise frem, skulle han lige beskære det lidt hist og pist og nusse det lidt. Det var tydeligt, at han holdt meget af sine træer og var stolt over sin plantage.

 

Juan fortalte om sine træer: 17 forskellige slags citrontræer og derudover avocados, lime, pomelo, granatæbler og mange slags appelsiner og klementiner. Vi smagte på flere slags klementiner, der duftede og var meget aromatiske.

Juan viste os et træ med både citroner og appelsiner og så demonstrerede han, hvordan man poder et appelsintræ, så det bærer både appelsiner og citroner.

 

Vi stoppede ved en stensætning, hvor Juan viste os sine giftfrie insektfangere, som var flasker med klæbrigt stads i bunden. Så gik vi forbi en giftig plante fra Asien ved navn Buddhas Hånd. Blomsterne ligner med lidt god fantasi hænder og i Asien bruges den til cremer, som mange rent faktisk får allergi af.

Langs de snoede stier kom vi til en kaktus med store smukke blomster. Hvis man får en torn i hånden, sidder den fast med modhager og kan ikke tages ud med pincet. Så må man sidde med hånden i olie en hel dag og derpå kan man nulre tornen ud, hvis man er heldig.

 

Rundturen sluttede ved et mindre hus i nærheden af det store. Her havde San Sebastiana, Juans kone, og et par andre damer dækket et langbord op til os under et stort nældetræ, der gav skygge for solen, som skinnede dejligt. De havde lavet frokost til os med friskpresset appelsinjuice til. Først fik vi tapas med mallorcinske mandler og 2 slags oliven til. Både Mikkel og Niels spiste begge slags oliven og syntes, at de smagte nogenlunde godt. Normalt kan Mikkel og Niels ikke lide oliven.

 

Bagefter serverede de hovedretten fra en kæmpestor gryde. Det var en vegetarret opfundet under den spanske borgerkrig, da der var knaphed på kød. Desserten var citronkage og mandelis.

 

Næsten al maden var af egen avl og mandelisen havde de byttet sig til hos en lokal producent.

Til sidst kunne man købe nogle af deres produkter, fx olier, marmelader, mandler, sirup og små kaktusser og vi fik en håndfuld citroner gratis. På Sa Vinyassa er det hele økologisk og giftfrit og de bruger slet ikke kunstgødning.

 

Vi sagde farvel og mange tak for en dejlig dag og en stor oplevelse til familien og vi tog nogle fotos for vores guide, Simone, af hende sammen med familien. Hun havde sidste arbejdsdag på Mallorca i dag og starter på Gran Canaria om en uge. De fik sig nogle store krammere og så gik vi til bussen og kørte gennem endnu en tunnel til havnen i Port Soller, hvor vi parkerede i en rundkørsel. Det er et levn fra romerne, at mange byer på Mallorca er delt i 2; en havneby og en by lidt inde i landet, som man kan trække sig tilbage til ved angreb fra havet.

 

Port Soller har en smuk naturhavn med helt klart vand, hvor det kunne have været lækkert at bade, hvis vi havde haft tid og badetøj med. Anne fandt endnu en hjertesten.

 

Vi giver appelsinplantageturen 5 blæksprutter af 5 mulige.

Da vi blev sat af ved Ses Roquetes, sagde vi farvel til Simone og fortalte hende, at vi syntes, hun er sød og dygtig. Så slappede vi af med at skrive indkøbsliste, inden vi spadserede op til det store supermarked og handlede til resten af ferien.

 

Vi slentrede i roligt tempo tilbage gennem byen og Anne, Mie og Niels plukkede velduftende grankogler til at lave juledekorationer af hjemme i Blæksprutten.

 

Vi stillede varerne på plads og gik ned på promenaden og spiste aftensmad på Restaurant Horitzo, der gav et godt tilbud, nemlig en gratis Rolling Stones T-shirt. Mie snakkede sig til en ekstra, så både Anne og Jannik fik en hver. Maden var god.

 

Så skrev vi lidt af dagens dagbog og børstede tænder. Derpå læste Niels godnathistorie højt. Det var "Fra Omvendtland og tilbage igen" skrevet af Asmus Brandt fra bogen "Stå op: Godmorgenhistorier af 11 danske stand-up-komikere".

Godnat.

Fredag d. 16-10-2015:

Vi stod op klokken 9 og spiste morgenmad og skrev dagbogen for i går færdig. Vi fik dobbelt lommepenge af Blæksprutten, for i dag skulle vi på stort marked ude i byen. Vi gik ned til havnen og fandt markedet omme bagved, hvor en lang gade var fyldt med 2 rækker boder. Vi faldt hurtigt i snak med Ibrahim fra Kenya, som solgte lædertasker og talte et udmærket dansk. Vi købte en fin og solid læderrygsæk til Anne, som tak for at hun rejser med os uden løn. Rygsækken kunne tåle at blive brændt med en lighter, uden det kunne ses.

 

De fleste fik brugt deres sidste lommepenge og der blev tinget grundigt om priserne. Mikkel blev pruttemester, da han købte en jakke til 18 % af den pris, sælgeren først ville have.

 

Vi gik hele vejen fra ende til ende af den lange markedsgade og det var svedende varmt.

Tilbage på Ses Roquetes spiste vi frokost og skiftede til badetøj og gik på stranden og legede i de store bølger. Vi fortsatte badningen i hotellets pool og nogle slikkede sol, mens andre slappede af på værelserne.

Ved 17.30 tiden gik vi en tur gennem byen og så på butikker og nu har næsten alle brugt alle lommepengene.

 

Tæt ved stranden så vi en kunstmaler, der malede med spraydåser, kradsede med spartler og duppede med krøllet avispapir. Han brugte dog også pensler ganske lidt. Det tog ham cirka et kvarter at male et superflot stort maleri. Imens kom månen frem. Den var en lille negl.

 

Aftensmaden spiste vi på Restaurant Chokolate, hvor Riann fik 2 overdele og Jannik 2 underdele af en burger. Niels fik at vide, at Messi måske bliver klar efter sin skade til El Clasico i november og så gik vi hjem og skrev dagbog og børstede tænder, inden Niels læste godnathistorie højt. Det var "Magnus og kagebanen" skrevet af Elias Ehlers fra bogen "Stå op: Godmorgenhistorier af 11 danske stand-up-komikere".

Godnat.

 

Lørdag d. 17-10-2015:

Vi stod op klokken 9.30 og sang fødselsdagssang for Gabi. Så spiste vi morgenmad og smurte madpakker. Gabi skar sig dybt i spidsen af en finger og fik 12 plastre på af Niels for at standse blødningen. Vi pakkede vores kufferter, ryddede op og stillede stole og bestik mm. på plads i de 2 lejligheder.

 

Klokken 12 afleverede vi nøglerne i receptionen og gav Jordi det vand og mad, vi havde til overs. Vi fik en lang snak med Jordi og han reparerede Mies klipklappere med en vandflaskekapsel. Jordi sagde, at reparationen bare skulle holde i 10 minutter og bad os vente lidt. Så gik han i kælderen og kom tilbage med 4 par let brugte sandaler og klipklappere. Mie fik lov at vælge et par fine sandaler og et par klipklappere.

 

Det var 23 grader og solskin, da vi gik på Restaurant Pirates og spiste store fine is. Tjenerne sang Happy Birthday for Gabi og hun fik en Pirates T-shirt.

Bagefter slentrede vi gennem byen til det store supermarked, hvor de allersidste lommepenge blev fyret af. Vi daskede langsomt videre gennem byen og ned på promenaden og op igen. Vi spiste sen frokost eller tidlig aftensmad på Burger King, hvor baconstykkerne var så små, at man skulle have mikroskop for at kunne se dem.

 

Vi var tilbage på hotellet i god tid, inden transferbussen hentede os og kørte os til lufthavnen i Palma de Mallorca. Vi tjekkede ind og gik gennem sikkerhedskontrollen og så købte vi godt med drikkelse til flyveturen. Vi sad på gulvet ved gaten og skrev dagbog. Flyveturen med Primera Air tog 3 timer og vi ankom til Kastrup ved midnat. Da vi havde fået vores bagage, tog vi en 7 personers taxa gennem den mørke, 10 grader kolde og regnvåde by til BB-Hotel Kastrup, som er ubemandet. Vi havde en dørkode med hjemmefra og den virkede heldigvis fint.

 

Vi fordelte os på vores 3 værelser, inden vi børstede tænder og så skiftede Niels Gabis plastre, inden han læste godnathistorie højt på Anne, Riann og Gabis værelse. Dermed har vi fået godnathistorie 2 gange på alles værelser og 3 gange hos Gabi og Riann.

 

Godnathistorien var "Alexander og lysets nøgle" skrevet af Dan Andersen fra bogen "Stå op: Godmorgenhistorier af 11 danske stand-up-komikere". Klokken var blevet 01.30, da vi sagde:

Godnat.

 

Søndag d. 18-10-2015:

Vi stod op klokken 6.30 og spiste morgenmad i kantinen på det fine lille selvbetjeningshotel, hvor der hænger store flotte fotos fra Bornholm på væggene. Det var skønt at sove i store senge med rigtige dyner. Så tog vi en taxa til lufthavnen og tjekkede ind og gik gennem sikkerhedskontrollen.

Regnen var stoppet, lige inden vi kørte fra hotellet og startede igen, da vi var kommet ind i lufthavnsterminalen.

 

Mens vi ventede på besked om vores gate, skrev vi dagbog. Det blev gate A8 og der ventede vi lidt, inden vi fløj med DAT til Bornholm.

Vi landede i Bornholms Lufthavn klokken 10.10, som planlagt. Vi fik vores bagage og sagde pænt farvel med mange kram. Nogle blev hentet og nogle blev kørt hjem af Anne og Niels.

 

1: uno, 2: dos, 3: tres, 4: cuatro, 5: cinco, 6: seis, 7: siete, 8: ocho, 9: nueve, 10: diez.

 

 

Værestedet Blæksprutten * Søndergade 29 * 3700 Rønne * Telefon 56 95 58 10


Bornholm Guide